De gule rapsmarker lyser op i landskabet ved sommmertid,
og giver bierne nok at bestille.

Honning

Bierne samler deres nektar i mange forskellige blomster.
Nektaren bliver i bistadet omdannet af bierne til honning.
Alt efter vejr, placering og årstid vil honningen variere i duft, smag, farve og konsistens.
De lyse honninger stammer som hovedregel fra forårs og forsommerens træk, og har en mild og rund smag.
De lidt mørkere honninger er fra sommer og sensommer trækket
og er mere aromatiske i smagen.
Lynghonningen er som hovedregel den mørkeste honning,
og stammer fra lyngtrækket i august og september. 
Den er samlet på de jydske  hede arealer.
Denne honning er mere kraftfuld i sin smag.

Honning processen

Biavleren tager honningen fra bierne, når deres tavler er 2/3 forsejlet med et lille vokslåg.
Derefter kommer tavlerne fyldte med honning hjem til slyngerummet. 
Hver tavle får taget de små vokslåg af, så honningen kan slynges ud i en honningslynge. 
Honningen sies for små vokspartikler
og er klar til at blive rørt.
Røringen forhindrer at honningen ikke krystalisere for hårdt, og den er mere blød og nemmere at få ud af glasset.
Honningen er helt flydende når den er nyslynget, og vil gradvis blive mere fast i løbet af et par uger eller tre.
Det er i denne periode at honningen bliver rørt en til to gange. 
Honningen er nu klar til at blive tappet på glas, og stillet på morgenbordet og blive brugt i køkkenet.